STILLINGEN ER BESAT
Forretningsorienteret erhvervschef til PKA Ejendomme
Vil du være med til at samle dit eget team og have økonomisk og kommercielt ansvar for en spændende erhvervsportefølje?
PKA Ejendomme er en ny organisation, og vi søger lige nu en erhvervschef, der bliver ansvarlig for udvikling og drift af en af Danmarks største erhvervsporteføljer. Vi skal sammen arbejde for, at PKA Ejendomme nu og i fremtiden kan tilbyde kunderne tidssvarende og bæredygtige lokaleløsninger.
Du får det økonomiske og kommercielle ansvar for 77 erhvervsejendomme herunder opbygning af et mindre team af fagligt dygtige medarbejdere, der kan varetage forvaltningen af lokalerne i samarbejde med PKA Ejendommes samarbejdspartnere.
Opbyg et team med fokus på service, kreativitet og samarbejde
Stillingen er ideel for dig, der tænker og agerer kundeorienteret og som med kreative løsninger kan tilbyde kunderne de bedste rammer til deres behov. Du ønsker at være en del af et team, hvor vi med energi, engagement og nye ideer arbejder mod vores fælles ambition; vi skal gøre det godt og gøre det ordentligt.
Vi forventer, at du kan levere gode resultater og med sikker hånd kan lede og styre den kort- og langsigtede performance af porteføljen. Du skal kunne træffe små og store kommercielle beslutninger, der øger værdiskabelsen, tiltrækker nye kunder og fastholder nuværende kunder.
Du har personale- og budgetansvar for eget team og er den, der viser vejen ved at skabe et miljø, hvor medarbejderne kan udvikle sig og bidrage til teamets succes og tilfredse kunder.
Startup-mentalitet og en stærk baggrund
Vi søger dig, der arbejder målrettet for at skabe en inkluderende kultur med højt til loftet og store resultater. Du har en baggrund som cand.jur., cand.merc.jur., cand.merc., ejendomsmægler eller tilsvarende, og du har solid erfaring med asset management og ejendomsadministration. Det er afgørende, at du har et godt indblik i lejeloven, tænker kundeorienteret og har en solid forståelse for fast ejendom som investeringsobjekt.
Vi tilbyder en spændende stilling med stort udviklingspotentiale i en ny organisation, der rummer energi og innovation i balance med den ordentlighed og grundighed, som kommer af vores institutionelle ophav og den kapital, vi repræsenterer.
Dine ansvarsområder er blandt andet:
Hvis du er interesseret i at søge stillingen, beder vi dig søge ved at klikke på linket nedenfor:
Samtaler afholdes løbende. Vi har ikke travlt og venter gerne på den rette kandidat.
PKA Ejendomme er ejendomsselskab for PKA og vil fremover levere aktiv og professionel forvaltning af pensionskassernes ejendomme. Med PKA Ejendomme skal vi tættere på ejendommene, og vi får derfor mulighed for at være i stand til bedre at kunne styre den strategiske udvikling i porteføljen. Vi ønsker at skabe en organisation, der tænker og agerer som ét team. En organisation hvor den enkelte kan og skal tage et selvstændigt ansvar og initiativ – og har evnerne til at træffe beslutninger. Vi skal være en organisation, hvor fagligheden er i top, og hvor kollegerne aktivt inspireres af hinandens forskelligheder og kompetencer.