Fra strategi til resultater: Seks år med energieffektivitet, der kan måles

Som forvalter af én af Danmarks største ejendomsporteføljer har vi ansvar for både ny og gammel bygningsmasse. Gennem mange år har PKA arbejdet målrettet med at forbedre energieffektiviteten i ejendomsporteføljen, og med Klimaplan 2025 satte vi allerede i 2019 en ambitiøs retning i en kontekst, hvor de grønpolitiske rammer så noget anderledes ud end i dag. Dengang formulerede vi fem konkrete mål for porteføljens energistandard og klimapåvirkning.