Alléhusene
Ellen Jensens Gade 1-29, 8240 Risskov.
I Bindesbøll Byen i Risskov ligger Alléhusene – 106 lejeboliger indrettet til unge, børnefamilier og seniorer. Ejendommen har gåafstand til skov og vand, cykelafstand til Aarhus C, gode parkeringsmuligheder, hyggelige gårdmiljøer og moderne faciliteter.
Fakta om boligen
Tæt på skov og strand
Alléhusene er opført omkring det gamle psykiatriske hospital i Risskov, omgivet af fredede bygninger, grønne områder og få minutters gang fra vandet.
Altan eller terrasse
Alle lejligheder har enten én eller to store altaner eller terrasser med plads til både møbler og udeliv.
Bo med udsigt til vandet
Flere af lejlighederne har udsigt til Aarhus Bugten.
Alléhusene
Alléhusene er en del af Allébyen, som er én af fire bydele i Bindesbøll Byen i Risskov. Bindesbøll Byen er opført omkring det gamle psykiatriske hospital i Risskov, som i dag er omdannet til et attraktivt boligkvarter.
Alléhusene er unikt placeret, omgivet af fredede bygninger, grønne park- og naturområder og med kort afstand til vandet.
Beboersammensætningen i Alléhusene er bred og rummer alt fra unge og børnefamilier til seniorer. Der er fælles gårdmiljø med opholdsarealer, borde/bænkesæt og legeplads med sandkasse, legehus og rutsjebane.
Der er cykelparkering i både kælder og i skure i terræn, og der er derudover indrettet plads til ladcykler. Ejendommene har gode parkeringsmuligheder inkl. ladestandere fra Clever.
Alléhusene er en Svanemærket ejendom med solceller på taget, som leverer strøm til fællesarealer. Beboere har mulighed for at leje et fælleshus med køkken og toilet – Blækhuset – som kan bruges til private arrangementer og fællesspisning.
Der er en fast vicevært tilknyttet ejendommen.
Beliggenhed
Bindesbøll Byen er omgivet af skov, vand og park, hvilket sætter sit præg på hele området og gør det oplagt at nyde udelivet året rundt.
Der er ca. 5 kilometer til Aarhus centrum (10 minutters cykeltur), 1,5 kilometer til indkøb og gode, offentlige transportmuligheder med bus og letbane.
Der er både skole og daginstitutioner i nærområdet.
Boligerne
Alléhusene er opført i 2021 og består af 106 lejemål fordelt på to-, tre- og fireværelses lejligheder (fra 64 til 118 m2).
Alle boliger har gulvvarme i samtlige rum. Køkken og bad er indrettet med inventar fra Invita, og derudover er lejlighederne udstyret med køle-/fryseskab, opvaskemaskine, kogeplade, indbygningsovn og emhætte.
Badeværelserne er klargjort til installation af vaskemaskine og tørretumbler.
Alle lejligheder har eget depotrum i kælderen, og der er elevator i alle opgange på nær én.
Internet leveres via YouSee og Fibia.