Hvad skal der til for at få en nyetableret beboerrepræsentation til at fungere? I Sandbakken/Lerdalen syd for Aarhus har forperson Sanne og hendes hold gjort sig de første erfaringer. Her deler hun dem.
Da Sanne blev valgt som forperson i marts, var det sammen med et helt nyt hold. Ingen af dem havde drømt om opgaven på forhånd, og der lå ingen færdig plan klar. Der var bare et ønske om at holde beboerrepræsentationen i gang på en ejendom med mange beboere.
Et halvt år senere har de lært en del. Og noget af det vigtigste handler om at turde
sætte rammer.
Der er en forventning om, at beboerrepræsentationen tager sig af alt. Det gør vi ikke,” siger Sanne.
En beboerrepræsentation arbejder for fællesskabet som helhed, og det er ikke
altid det samme som den enkeltes ønske. Netop derfor har Sannes hold brugt tid på at forklare ejendommens øvrige beboere, hvad de er sat i verden for, og hvad
de ikke skal løse.
Tydelige rammer gør arbejdet lettere
For at få hverdagen til at hænge sammen har repræsentationen indført klare arbejdsgange. Beboerne skal henvende sig på en fælles mailadresse frem for at tage dialogen på sociale medier. Og internt står holdet sammen, når en beslutning først er truffet.
Hvis vi beslutter noget, så bakker vi op om det, også selvom vi personligt ikke er enige,” forklarer Sanne.
De har også brugt kræfter på at skabe overblik og lukke gamle sager, der havde
kørt længe, inden det nye hold kom til.
Prioritér, og bed beboerne tage del
En af de vigtigste erfaringer handler om tid. Man kan ikke løse alt på én gang, og
ingen kan forventes at lægge ubegrænset tid i en frivillig opgave. Derfor arbejder
repræsentationen med en prioriteret liste, så de ved, hvad de bruger deres tid
på. Og når en beboer kommer med en god idé, er svaret ikke altid, at repræsentationen tager over.
Hvis nogen får en god idé, skal de også selv være med til at drive den videre,” siger Sanne.
Det handler ikke om at afvise nogen, men om at fællesskabet bliver stærkere, når flere løfter, frem for at en lille gruppe skal trække hele læsset. Det gør samtidig
opgaven overkommelig for dem, der har sagt ja til at være med.
Der er allerede beboere, som på hver deres måde giver en hånd med. Det fungerer godt, og der er plads til flere aktiviteter, som beboerne selv sætter i gang.
Samarbejdet med ejendommen
En stor del af arbejdet foregår i dialog med ejendomsdriften, hvor holdet har
lagt vægt på at komme med forslag frem for kun at stille krav. Hos PKA Ejendomme genkender man billedet.
De repræsentationer, der fungerer bedst, er ofte dem, der både tør sætte rammer
og samtidig holder dialogen åben. Når den balance lykkes, mærker man det på
hele ejendommen," siger Anja Gredal, trivselskoordinator i PKA Ejendomme.
Hvorfor bruge tiden på det?
Trods travlheden er Sanne ikke i tvivl om, at det giver mening.
Man begynder at se stedet og fællesskabet med nogle helt andre øjne. Og man har mulighed for at bidrage og sætte sit præg.”