Mellem murstenene bor vi tæt - alligevel er vi fremmede

Selv i et af verdens lykkeligste lande er vi mange, der ikke kender vores naboer. Vi deler vægge, trapper og gårdrum - men sjældent et ord. Når livskvaliteten er under pres, og ensomheden vokser, er det måske nu, vi skal tage skridtet og banke på døren ved siden af.

I Valby har seniorfællesskabet Kamelia Hus taget udfordringen op. Som en af de første 25 beboerrepræsentationer, der har brugt Fællesskabspuljen, har de skabt et levende naboskab, der kan inspirere - uanset hvilken type ejendom du bor i.

Sankthansaften i Valby

Klokken nærmer sig seks på Sankthansaften. I fællesstuerne i seniorboligfællesskabet Kamelia Hus i Valby dufter der af lam fra grillen og jordbær fra væksthuset. 42 beboere skåler i rødvin og cava, mens musikerne i hjørnet er tyvstartet på Midsommervisen - den ene på klarinet, den anden på klaver.

"I starten havde vi mange konflikter," fortæller Karen, mens hun ilter vinen i glasset. "Det tog tid at lære hinanden at kende - og finde en fælles form. Men nu fungerer det. Vi mødes her to-tre gange om ugen. Fordi vi har lyst."

Langt mellem dørmåtterne

Du ved godt, hvem der bor på den anden side af væggen. Du har hørt deres skidt på trappen. Deres støvsuger. Deres latter. Måske engang deres baby, der ikke ville sove. Men du har aldrig rigtig mødt dem. Måske har I nikket i opgangen. Måske ikke

Sådan er det i mange af landets etageejendomme - og det er præcis det, PKA Ejendomme nu forsøger at ændre. Ikke med løftede pegefingre, med med en håndrækning i form af Fællesskabspuljen.

Fællesskab er også ansvarlig forretning

Fællesskabspuljen er ikke filantropi. Bag initiativet ligger også en erkendelse: At sociale relationer giver tryghed - og at tryghed skaber stabilitet og robuste boligmiljøer.

Det er både samfundsansvar og fornuftig forretning," siger Henrik Dahl Jeppesen, direktør i PKA Ejendomme. "Når beboere trives, bliver de boende længere og tager bedre vare på ejendommen. Det skaber stabile rammer - og i sidste ende bidrager det til det afkast, som kommer medlemmerne i pensionskasserne til gode."

Ifølge Realdanias analyse 'Vores Livskvalitet' fra marts 2025 mener 81 % af danskerne, at relationer i nabolaget har afgørende betydning for trivslen i hjemmet. Alligevel er det kun 24 %, der møder deres naboer til fællesarrangementer. 

Fællesskab ved langbordet

På Sankthansaften i Valby er forretten serveret. Henning skænker hvidvin op til laksen. 
"Spisestuerne er husets hjerte," siger han og slå ud med hånden mod rummets langborde. "Det er her, vi mødes. Man skal ville fællesskabet - ellers fungerer det ikke."

Så smiler han. "Men det er klart, at der skal være midler til det. Vi havde ikke kunne servere en sådan treretters menu i aften, hvis vi ikke havde fået støtte fra Fællesskabspuljen."

En ny fortælling om det gamle naboskab

For beboerne i Kamelia Hus er det tydeligt, at fællesskab ikke kun handler om at bo side om side - men om at dele øjeblikke, rammer og ansvar.

"Det kræver forventningsafstemning," siger Karen. "Vi er ikke et kollektiv - men vi er heller ikke bare naboer bag hver vores dør. Og vi er gode til at tage imod nye - fordi vi ved, hvor vigtigt det er.
Dunna nikke. "Vi hjælper hinanden, men vi respekterer hinandens privatliv."

Ved Montana-reolen i gangen stopper Jytte op. "Den fik en ridse forleden," siger hun og peger. "Så nu venter vi på lak direkte fra Montanas fabrik. Vi passer på tingene, fordi det her er vores hjem. Også de ting, der står uden for vores egen hoveddør."

Det enkle, der binder os sammen

Fællesskabspuljen er tænkt som en  katalysator. En anledning til at tænde for grillen i gården, plante krydderurter i plantekasser - eller synge Midsommervisen sammen.

Og måske er det netop sådan, fællesskabet får rødder i det moderne etagebyggeri. Det skabes ikke af murstenene, men mellem mennesker. Og i Kamelia Hus skåler man gerne på det.