Vicevært til Aarhus
PKA Ejendomme søger lige nu en vicevært til en af vores boligejendomme i Aarhus. Du vil få en central rolle i den daglige sammen med de andre kollegaer på ejendomme. Kort sagt bliver du et af PKA Ejendommes ansigter udadtil – og er med til at sikre høj kvalitet, god service og en tryg hverdag for dem, der bor hos os.
Du bliver en del af et team af viceværter og driftschefer, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i fællesskab.
Det kan være en fordel at du har erfaring med pleje af store grønne områder og udearealer, da ejendommen ligger på en 70.000 m2 grund og Marselisskoven som nabo.
Dine opgaver:
- Gennemføre ind- og udflytningssyn
- Løbende servicering og dialog med vores beboere og kunder
- Sikre at ejendommene er velvedligeholdte
- Forestå mindre reparationer på ejendommene og i lejemålene
- Styring af serviceaftaler og driftsudgifter
- Pasning af ejendommene
- Pasning af grønne områder
- Pasning af tekniske installationer
Rekvirering af håndværkere
Måske arbejder du i dag som:
- Vicevært
- Ejendomsfunktionær
- Ejendomsservicetekniker
- Håndværker
- Vicevært i alment boligselskab
Det vigtigste er, at du tager ansvar, er serviceminded og trives med både mennesker og bygninger.
- Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med ejendomsdrift eller lignende
- Ikke bange for at tage fat og er løsningsorienteret.
- Har gode IT-kundskaber
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Er en god kollega, der bidrager til samarbejdet
Kan fremvise ren straffeattest
Vi tilbyder:
- Fuldtidsansættelse
- Gode kolleger og stærkt samarbejde
- Faglig udvikling og sparring
- En hverdag med frihed under ansvar
- Løn efter ESL’s private mønsteroverenskomst og kvalifikationer
- Fritvalgsordning
- 12 % pension
- Der er ingen vagtordning og snerydning i stillingen. Så når du har fri, har du fri
Uden for normal arbejdstid håndteres akutte henvendelser af ekstern vagttelefon, og snerydning samt saltning varetages af eksterne leverandører. Det betyder, at du kan holde fri uden at skulle stå til rådighed uden for arbejdstid. Vi tror på, at en sund balance mellem arbejde og privatliv er afgørende for både trivsel og gode resultater.
Vil du med på rejsen, eller vil du vide mere om stillingen?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, beder vi dig kontakte driftschef Anders Bjerregaard på 21 61 04 21.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende og opfordrer dig til at sende din ansøgning allerede i dag. Vi lukker opslaget, når vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig!