Da Øster Fælledgaard på Østerbro fyldte 50 år, samlede over 80 beboere sig til grill i regnvejr og en levende fortælling om husets historie. Vi var med til en fødselsdag, der viste, hvad et halvt århundredes naboskab kan vokse sig til.
Det regnede den søndag i april, da beboerne i Øster Fælledgaard samledes i gårdhaven. Men ingen lod sig slå ud af det. Et par gode kræfter fik tændt op i havegrillen, og snart bredte duften af grillpølser og grøntsagsspyd sig under halvtaget, hvor folk stod tæt og sludrede i læ for dråberne.
Der var ingen hvide duge eller stiv pyntning. Og det var netop pointen.
Det var stadig grillvejr, selvom det regnede. Det var uformelt, og det var noget af det, der gjorde det rigtig godt,”
fortæller Ebba Henker, der har boet i ejendommen i omkring 30 år og er aktiv i beboerrepræsentationen.
Formand Gert Bechlund bød velkommen med en velkomstdrink, og beboer Peter Saxov, der er med i Østerbro Lokalhistoriske Forening, tog forsamlingen med på en rejse gennem ejendommens historie. En af de første beboere, der flyttede ind helt tilbage i 1976, blev hyldet med blomster og klapsalver.
Et hus, der blev til af nødvendighed
De første beboere flyttede ind i april 1976. Få ved, at huset faktisk skylder sin eksistens et helt andet byggeri. Da Nationalbanken skulle opføres i Københavns centrum, måtte der rives boliger ned, og kommunen krævede til gengæld, at et tilsvarende antal blev genopført et andet sted. Det blev til Øster Fælledgaard, opført i karakteristisk 70'er-stil med mørke teglsten, store altaner og vinduer fra gulv til loft.
Et halvt århundrede senere er ejendommen stadig både eftertragtet og elsket. Beboerne værner om den særlige arkitektur, og lige så meget om hinanden.
Et fællesskab, der bygges hver dag
Gennem årene har beboerne selv skabt traditioner. Fællesspisning, fastelavn, sommerfester, kulturaftener, gymnastikhold og hyggestunder i biblioteket. Ejendommen rummer både selskabslokaler, fitnesscenter, sauna og tagterrasse, som bliver brugt flittigt.
For Ebba er det de små ting i hverdagen, der betyder mest.
Det betyder, at man kigger efter hinanden. Man hjælper med at vande hinandens blomster og andre små ting. Det betyder rigtig meget.”
Hun hæftede sig især ved fremmødet til festen.
Det var dejligt at se så mange mennesker, der dukkede op. Også mange, der ikke plejer at komme.”
Jubilæet blev støttet af Fællesskabspuljen. Og når man ser alle beboerne, der mødte op den regnvåde søndag i april, er der ingen tvivl om, at de 50 år har skabt noget, der rækker langt ud over mursten.
Jeg håber, det bliver ved med at være et dejligt sted at bo, hvor vi bevarer ejendommens særlige 70'er-stil og det gode sociale samvær,” siger Ebba.