Tæt dialog med beboerne
Vores arbejde med socialt ansvar tager afsæt i en løbende dialog med beboerne. Gennem formelle og uformelle møder i hverdagen får vi konkret feedback på, hvad der fungerer, og hvor der er behov for justeringer eller nye tiltag.
Vi samarbejder også med lokale aktører – fx organisationer eller foreninger – der har viden på området, og som kan være med til at arrangere aktiviteter for beboerne.
Fællesskabets mikrofon
Med trivsel og fællesskab som hovedtema er det oplagt at se på, hvordan I som beboere kan få mere indflydelse i hverdagen.
Ét af de stærkeste redskaber er at etablere en beboerrepræsentation.
Hos PKA Ejendomme er der i dag valgt en beboerrepræsentation på cirka halvdelen af ejendommene. Hvor der er en beboerrepræsentation, er der mere trivsel, bedre dialog – og stærkere fællesskaber.
Fællesskabspuljen
Fællesskabspuljen er en ordning, hvor beboere kan søge økonomisk støtte til aktiviteter i deres ejendom. Aktiviteterne spænder bredt – fra sociale arrangementer og fællesspisninger til projekter, der forbedrer fællesarealer.
Det er vores erfaring, at sociale indsatser styrker trivslen og trygheden i et boligområde. På den måde bidrager relationer og beboerdrevet engagement til en både positiv og kommerciel udvikling af ejendommene.
Fra idé til virkelighed
I kan søge et beløb på mellem 2.500 kr. og 25.000 kr. to gange årligt.
- Beløbet afhænger af ejendommens størrelse.
- Ejendomme med 100 lejemål eller flere kan søge op til 25.000 kr.
- Øvrige ejendomme kan søge et mindre beløb, som afhænger af antal lejemål.
Hvilke aktiviteter kan få støtte?
Ansøgninger vurderes ud fra en række kriterier. Blandt andet skal:
- Formålet være tydeligt beskrevet og komme hele ejendommen til gavn.
- Aktiviteten fremme sociale, kulturelle eller bæredygtige formål.
- Arrangementerne afholdes på eller omkring ejendommen.
Sådan søger I
Ansøgningsprocessen foregår således:
- Klik på 'Hent ansøgningsskema'.
- Udfyld ansøgningsskemaet.
- Afvent svar fra Fællesskabspulje-komiteen, der vurderer ansøgninger løbende.
- De tildelte midler overføres til beboerrepræsentationens bankkonto.
kroner er der i Fælleskabspuljen til uddeling over tre år (2025-2028).
ansøgninger til fællesaktiviteter blev i 2025 dækket af Fællesskabspuljen.
af vores ejendomme har en beboerrepræsentation.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at ringe eller sende en e-mail.
det spørger andre om
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest modtager om Fællesskabspuljen. Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.
Kan beboerrepræsentationen søge Fællesskabspuljen?
Ja. Har jeres ejendom en beboerrepræsentation, kan I søge Fællesskabspuljen om støtte til aktiviteter og initiativer, der styrker fællesskabet og naboskabet. Det kan for eksempel være fællesspisning, sommerfester, havedage eller andre aktiviteter, der bringer beboerne sammen.
Hvordan arbejder PKA Ejendomme med trivsel og fællesskab?
Vi ønsker at skabe trygge boligområder og gode rammer for fællesskaber. Derfor arbejder vi med beboerinddragelse, dialog og sociale initiativer, der styrker naboskab og trivsel. Gennem blandt andet Fællesskabspuljen støtter vi aktiviteter, der bringer beboerne sammen og bidrager til et aktivt fællesskab.
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål til Fællesskabspuljen eller beboeraktiviteter?
Hvis du har spørgsmål til Fællesskabspuljen, beboeraktiviteter eller mulighederne for at etablere en beboerrepræsentation, er du velkommen til at kontakte os på faellesskabspuljen@pka-ejendomme.dk
Jeg har en idé til en aktivitet i min ejendom. Hvad gør jeg?
Har du en idé til en aktivitet, der kan samle beboerne, anbefaler vi, at du tager kontakt til din beboerrepræsentation. Hvis der er en beboerrepræsentation i ejendommen, kan den hjælpe med planlægning og eventuelt søge støtte til aktiviteten gennem Fællesskabspuljen.
Kan jeg få økonomisk støtte til et arrangement for beboerne?
Ja, gennem Fællesskabspuljen kan beboerrepræsentationer søge økonomisk støtte til aktiviteter, der gavner fællesskabet i ejendommen. Der kan søges mellem 2.500 og 25.000 kr. afhængigt af ejendommens størrelse og aktivitetens formål. Aktiviteten skal være åben for beboerne og bidrage til sociale, kulturelle eller bæredygtige formål.
Hvordan får jeg mere indflydelse på min ejendom?
Du kan få større indflydelse ved at engagere dig i ejendommens fællesskab eller deltage i en beboerrepræsentation. Beboerrepræsentationen fungerer som bindeled mellem beboerne og PKA Ejendomme og er med til at styrke dialogen om forhold, der har betydning for hverdagen i ejendommen.
Læs mere om beboerrepræsentation her.