Artikel

Gårdvandring med beboerrepræsentanterne

19 juni 2026

Hvert år gennemgår vi ejendommen sammen med beboerrepræsentanterne for at prioritere de vedligeholdelsesarbejder, der skaber størst værdi for ejendommen og dens beboere.

3778094-013

En af vores vigtigste ambitioner er at sikre, at ejendommene fremstår rene, ryddelige og velvedligeholdte - både for at være attraktive over for kommende beboere og for at skabe gode rammer for jer, der bor her nu.

Et centralt værktøj i den sammenhæng er ejendommens vedligeholdelsesplan jf. Lejelovens § 113. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. Mange øjne ser bedre end få. Derfor gennemfører vi hvert år en såkaldt "gårdvandring" med ejendommens beboerrepræsentanter. Her indsamler vi input til kommende arbejder og præsenterer samtidig vores egne prioriteringer. Som udlejer er første prioritet for eksempel altid, at ejendommens klimaskærm er tæt.

 

Hvad er en vedligeholdelsesplan?

Vedligeholdelsesplanen er en rullende 10-årig plan, som revideres hvert år inden 1. juli. Formålet er at sikre et klart overblik over de kommende års større vedligeholdelsesarbejder og at skabe grundlag for en systematisk prioritering.

Planen viser:

  • hvilke større arbejder der forventes udført
  • hvornår de forventes udført
  • hvad udgiften forventes at blive

 

om § 113
  • Planen skal revideres hvert år senest 1. juli og skal altid dække mindst 10 år frem.

  • Beboerrepræsentationen inddrages, hvor den findes.

  • Uenigheder om udarbejdelsen eller gennemførelsen kan behandles af huslejenævnet.

 

Samspillet mellem beboerne og PKA Ejendomme

På ejendomme med en beboerrepræsentation sker den årlige revision i samarbejde med repræsentationen. De input, vi modtager, er en vigtig del af beslutningsgrundlaget.

Derfor inviterer vi hvert år beboerrepræsentationen til et møde - det såkaldte gårdvandringsmøde - hvor vi sammen gennemgår vedligeholdelsesplanen.

På mødet drøfter vi de forbehold, der bør indgå i den kommende opdatering af planen. Beboerne har ofte et detaljeret kendskab til bygningen og den hverdag, og det bidrager væsentligt til vores prioritering. Gennemgangen foregår på ejendommen, så vi sammen kan besigtige konkrete forhold, for eksempel:

  • om trappeopgangen trænger til maling
  • om en port skal repareres
  • om udendørsarealer bør vedligeholdes

Hvis du som beboer har input til vedligeholdelsen, opfordrer vi dig til at give dem videre til beboerrepræsentationen, som repræsenterer alle beboelseslejere i ejendommen i dialogen med udlejer.

Vi drøfter også gerne mindre opgaver og vedligeholdelsesbehov, der berører jeres hverdag. På mødes er der desuden mulighed for at tale om ejendommens daglige drift.

 

Hvorfor er planen vigtig?

En langsigtet og systematisk planlægning sikrer, at vedligeholdelsen sker gennemtænkt og rettidigt. Det forebygger dyre, akutte reperationer og bidrager til en stabil og hensigtsmæssig udvikling af ejendommen.

 

Hvad planen omfatter - og ikke omfatter

Planen omfatter typisk:

  • Større periodiske arbejder som tag, facade, vinduer og installationer

  • Et overslag over udgifter

  • Forventet udførelsesår

  • Årlig opdatering, så planen altid rækker 10 år frem

 

Planen omfatter ikke:

  • Indvendig vedligeholdelse i de enkelte lejemål

  • Mindre løbende vedligeholdelsesarbejder

  • Rene forbedringsarbejder