Artikel

Skægkræ: De ubudne gæster fra papkassen

17 september 2026

Skægkræ er blevet en almindelig gæst i danske hjem – heldigvis kan du med få enkle råd mindske risikoen for, at de flytter ind hos dig.

Illustrationer uden baggrund (7)
Skægkræ er flyttet ind i mange danske hjem de seneste år. Bestanden er støt stigende, og en mulig forklaring er vores ændrede adfærd med mere onlinehandel - for med papkasserne følger ofte de små, sejlivede insekter.

De minder til forveksling om de velkendte sølvfisk, men der er tydelige forskelle: Sølvfisk er mindre (omkring 1 cm), har en skinnende sølvgrå overflade og korte haletråde. Skægkræ derimod bliver typisk 1,5-2 cm lange, er mere brunlige og har både længere haletråde og små børster ved hovedet, der ligner et lille "skæg" - heraf navnet.

Skægkræ er ikke farlige. De bider ikke, overfører ikke sygdomme og er ikke giftige. Men de kan være stærkt generende. Skægkræ kan dukke op de mest uventede steder - i bogreolen, i køkkenskufferne eller sågar i dine havregryn. For mange føles det både ulækkert og invaderende, når de pludselig kravler frem i hjemmet.

 

Sådan begrænser du skægkræ
  • Når du handler på nettet, bør du åbne papkassen uden for lejligheden, og kun tage indholdet med ind. Smid papkassen i papcontaineren med det samme.
  • Støvsug hyppigt, og vær grundig: kom helt ind i hjørnerne, under sofaen og bag reoler.
  • Gør ekstra rent, hvis du opdager skægkræ - hyppig rengøring er den bedste måde at holde bestanden nede.

Hold øje med fugtige steder, hvor de trives bedst, for eksempel i badeværelset og køkkenet.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har fundet skægkræ i min bolig?

Det lader til, at skægkræ er kommet for at blive, men med lidt ekstra opmærksomhed kan du selv holde dem i skak - og undgå, at de små, ubudne gæster for alvor tager over i hjemmet. Vi opfordrer dig først og fremmest til at følge vores anvisninger - og selv agere.

Vil du vide mere om skægkræ, kan du finde uddybende råd og vejledning hos Bolius.

Hvis din egen indsats ikke hjælper, eller problemerne vokser, kan du altid kontakte din vicevært, som hjælper dig videre.