Artikel

Fællesskabet og beboertrivsel i centrum

27 februar 2026

Glade beboere, der trives, skaber stabile ejendomme og langsigtet værdi. I 2025 har PKA Ejendomme igangsat flere initiativer, som skal styrke dialogen mellem udlejer og beboere – og samtidig understøtte fællesskab på vores boligejendomme. Baggrunden er enkel.

man-on-a-ladder-2
Trivsel skaber tilknytning

En bolig er mere end kvadratmeter. For de fleste handler det om tryghed, hverdagsliv og følelsen af at høre til. Vi ser, at ejendomme med et velfungerende hverdagsliv ofte er kendetegnet ved større ansvarsfølelse for fællesarealer, mere engagement i ejendommens liv og længere bopælsperioder. Det er erfaringer, der har været med til at forme vores arbejde med sociale indsatser på ejendommene. 

 

Når beboere trives i deres bolig, hilser på og kender deres naboer og oplever tilknytning til ejendommen, bliver de typisk boende længere og passer bedre på både deres hjem og de fælles rammer. Trivsel og fællesskab er derfor ikke blot en ambition, men en vigtig forudsætning for stabile ejendomme og langsigtet værdiskabelse. En af hjørnestenene i PKA Ejendomme er at udvikle et tydeligt og særegent værditilbud til vores beboere og erhvervskunder,” siger boligchef i PKA Ejendomme, Sisse Veje. 

Fællesskab er mere end én indsats 

Fællesskabspuljen er en central del af vores arbejde med trivsel, men den står ikke alene. Den indgår i en samlet indsats for at styrke nærhed, dialog og engagement i vores ejendomme.

Arbejdet med fællesskab bygger på flere sammenhængende initiativer:

  • en fællesskabspulje, hvor beboere kan søge støtte til lokale aktiviteter
  • et beboermagasin, som formidler viden, inspiration og fortællinger fra hverdagen i ejendommene
  • en service, der understøtter beboerrepræsentationer med arrangementer, nyhedsbreve og relevant information
  • løbende trivselsaktiviteter, der bidrager til engagement og nærhed på ejendommene 

Initiativerne supplerer hinanden og har til fælles, at de skal gøre det nemmere at engagere sig i sit boligområde på egne præmisser. 

Hjælp til at dyrke naboskabet 

Fællesskabspuljen blev lanceret i 2025 for at give beboerne mulighed for selv at tage initiativ til aktiviteter, der styrker fællesskab og naboskab i ejendommen. Ordningen er målrettet ejendomme med en etableret beboerrepræsentation og understøtter det store arbejde, som mange ildsjæle på vores ejendomme udfører.

Puljen er enkel i sin opbygning og lokalt forankret. Beboerne definerer indhold og behov, mens vi stiller rammerne til rådighed og gør det lettere at føre gode idéer ud i livet.

Værdien af fællesskab kan være svær at måle direkte, men den kan mærkes i praksis. Det bidrager til ro, kontinuitet og attraktive boligmiljøer. 

 

Hvis vi kan skabe rammer, hvor beboerne får lyst til aktivt at engagere sig i fællesskabet og hinanden, så har vi gjort noget rigtigt som udlejer. Det handler ikke om flere kvadratmeter, men om at gøre det nemt og naturligt at tage initiativ sammen," tilføjer Sisse Veje.

Naboskab opstår ikke nødvendigvis af sig selv. Det skal nogle gange have lidt hjælp. Det er præcis den anledning, fællesskabspuljen skal give.” 

Anja Gredal
Trivselskoordinator i PKA Ejendomme

FAKTA | Fællesskabspuljen

Cirka en fjerdedel af vores beboere har haft mulighed for at deltage i et eller flere sociale arrangementer på deres ejendom.

Ambitionen er at øge udbredelsen til 80 procent af boliglejemålene ved udgangen af 2030. 

En fjerdedel er allerede i gang 

Tilbuddet om Fællesskabspuljen er kommet godt fra start. I 2025 blev der ydet tilskud til 30 ejendomme. Det betyder, målt på lejligheder, at cirka en fjerdedel af vores beboere har haft mulighed for at deltage i et eller flere sociale arrangementer på deres ejendom. Tallet er formentligt endnu højere, idet det alene omfatter de aktiviteter, vi har ydet tilskud til. Det er en god begyndelse.

Tilskuddene er bredt fordelt på tværs af ejendommene, og der er i gennemsnit udbetalt 144 kr. i tilskud pr. boliglejemål. Ansøgningerne vidner om stor idérigdom. Ud over klassiske indkøb som grill og havemøbler er der også givet tilskud til initiativer som for eksempel havefester, insekthoteller, oprydningsdage, fastelavn, fodboldmål og fællesudstyr til opholdsrum. 

 

Et område med høj prioritet 

Fastholdelse og udbredelse af Fællesskabspuljen har høj prioritet for PKA Ejendomme. Ambitionen er at øge udbredelsen til 80 procent af beboerne, målt på lejligheder, ved udgangen af 2030. Arbejdet med fællesskab er en del af vores indsatser i ‘ESG-plan 2030'. Når mennesker trives, bliver de boende. Og når de bliver boende, styrkes ejendommene. Det er den sammenhæng, vores arbejde med fællesskab bygger på.