Leverandører
Leverandør hos PKA Ejendomme
For PKA Ejendomme er det vigtigt at samarbejde med leverandører, der udviser ansvarlighed, professionalisme og understøtter PKA Ejendommes værdier, herunder overholder de til enhver tid gældende regler og lovgivning, menneskerettigheder og driver virksomhed med omtanke for miljø og klima.
Her kan du læse nærmere om, hvilke krav og forventninger vi har til vores leverandører og samarbejdspartnere.
Code of Conduct for leverandører og samarbejdspartnere
Fokus på tilfredse beboere og erhvervslejere er væsentligt for PKA Ejendomme, med et ønske om at fremstå professionelle, servicemindede og effektive samt at levere et højt informationsniveau.
Vores leverandører indgår, på vegne af os, i ansvaret for at sikre dette, såvel direkte som indirekte, i kraft af jeres arbejde på ejendommene.
Når vi indgår nye samarbejder med leverandører, beder vi dem samtidig om at underskrive vores Code of Conduct, som bl.a. adresserer vores krav til overholdelse af lovgivning, etik, ansvarlighed, miljø og kontrol. Du kan læse den her.
Til dig, der skal besøge vores kunder og beboere
Pjece: “Når du besøger vores ejendomme”
Vores beboere og erhvervskunder er helt afgørende for PKA Ejendommes forretning. Vi håber derfor, at du og dine kolleger vil behandle og respektere vores beboere og kunder mindst lige så godt, som du behandler dine egne kunder.
Indkøbsbetingelser for leverandører og samarbejdspartnere
Hos PKA Ejendomme arbejder vi målrettet på at opretholde et højt serviceniveau og sikre kvaliteten af de ydelser, der leveres til vores ejendomme og lejere. Derfor har vi fastlagt et sæt indkøbsbetingelser, som gælder for alle leverandører og samarbejdspartnere.
Vores indkøbsbetingelser tydeliggør rammerne for samarbejdet og dækker blandt andet krav til leveringsbetingelser, tidsplan og forsinkelse, myndighedskrav og betalingsbetingelser.
Ved at indgå samarbejde med PKA Ejendomme accepterer du som leverandør de gældende indkøbsbetingelser. Du kan læse dem her.
Fakturering
Har du spørgsmål til fakturering, anbefaler vi, at du kontakter den respektive person – fx hos DEAS eller Newsec – der har rekvireret din ydelse/leverance. I denne forbindelse vil du også have truffet aftale omkring betaling mv.
Hvis du ønsker at indsende en henvendelse gennem PKA Ejendomme, kan du udfylde vores kontaktformular på vores kontaktside nedenfor.