Om os

Vi er sat i verden for at skabe værdi

PKA Ejendomme er ejendomsforvaltningsselskab for pensionskasserne i PKA. Selskabet er ansvarlig for asset management af porteføljen af de direkte ejede danske ejendomme herunder kommercielle og strategiske tiltag på ~200 bolig- og erhvervsejendomme med henblik på at øge værdiskabelsen.

En af selskabets vigtigste opgaver er at sikre, at ejendommene bliver ved med at udvikle sig med fokus på grøn omstilling og social ansvarlighed, samt at selskabets beboere og kunder også i fremtiden tilbydes tidssvarende og attraktive boligtilbud og lokaleløsninger.

Ansatte i PKA Ejendomme
Havenpromenade ved boligejendom fra PKA Ejendomme

Hvorfor er vi her?

PKA Ejendomme er PKA’s ejendomsforvaltningsselskab, der skal varetage asset management af pensionskassernes direkte ejede investeringer i kontor- og boligejendomme i Danmark.

Vores opgaver omfatter den værdiskabende og strategiske del af ejendomsforvaltningen, herunder udlejning, lejerkontaktforhandling, ejendomsudvikling, effektivisering af drift samt ansvar for sociale- og miljømæssige tiltag.

Historisk har vi haft outsourcet en lang række opgaver i forbindelse med varetagelsen af ejerskabet af ejendomsinvesteringerne. Det vil vi også fortsat gøre i fremtiden, men vi går nu selv tættere på porteføljen og ejendommene for at sikre at de også i fremtiden er konkurrencedygtige, moderne og attraktive værditilbud til vores beboere og kunder.

Vores oursourcing-partnere – ejendomsadministrationsselskaberne DEAS og Newsec – varetager de daglige ejendomsadministrationen af vores ejendomme. Denne opgave omfatter bl.a. huslejeopkrævning, lejereguleringer, regnskabsføring og -rapportering. I dag omfatter det også driftsherrerollen samt viceværtydelsen på vores ejendomme.

En del af PKA fællesskabet

Om vores bagland

PKA Ejendomme er en del af PKA fællesskabet. PKA leverer arbejdsmarkedspensioner til social- og sundhedsområdet. I dag har      355.000 medlemmer deres pension i PKA.

Medlemmerne ejer pensionskassen og bidrager aktivt til at udvikle den Gennem medlemsdemokratiet påvirker medlemmerne deres pensionsordning direkte. Hvert fjerde år er der delegeretvalg, hvor alle medlemmer kan være med til at vælge delegerede – og derigennem få indflydelse på fx investeringer og forsikringer.

For ejendomsporteføljen kommer fællesskabet og demokratiet til udtryk gennem delegerede, beboerrepræsentanter – og dermed også vores beboere.

Beboer i ejendom fra PKA Ejendomme
Ansvarlighed

Ansvarlighed

Ordentlighed

Ordentlighed

kundeservice

Kundefokus

Erhvervslejere i ejendom fra PKA Ejendomme

Mød vores team

Bestyrelsen

PKA Ejendomme P/S er ejet af pensionskasserne bag PKA-fællesskabet. Her kan du læse mere om bestyrelsen i selskabet og organisationen.

Bestyrelsen i PKA Ejendomme P/S består af tre personer:

Jon Johnsen
administrerende direktør i PKA (bestyrelsesformand)
Michael Nellemann Pedersen
CIO i PKA
Nikolaj Stampe
ejendomsdirektør i PKA

Mød vores team

Organisationen

Organisationen er under opbygning og består pt. af omkring 15 medarbejdere, der sørger for driften af selskabet og den løbende udvikling. Vi forventer at være fuldt etableret i løbet af 2025.

Selskabet er organiseret med en ledelse samt et bolig- og erhvervsteam, der ledes af henholdsvis en boligchef og en erhvervschef. Dertil kommer et driftsteam og et projektteam, der ledes af henholdsvis en driftschef og en projektchef.

Derudover er der tilknyttet andre specialister inden for fx ESG, jura samt økonomi & it mv.

Ansat i PKA Ejendomme
  • Klassisk ejendom fra PKA Ejendomme
  • Moderne ejendom fra PKA Ejendomme
  • Moderne ejendom fra PKA Ejendomme

Mød vores ejendomme

PKA Ejendomme er en af Danmarks største ejendomsporteføljer med ~200 nye og ældre investeringsejendomme over hele landet, og vi arbejder for at udvikle ejendomme med fokus på grøn omstilling og social ansvarlighed.

Det er en integreret del af vores strategi, at vi nu og i fremtiden kan tilbyde vores beboere og kunder tidssvarende og moderne bolig- og lokaleløsninger, der er i øjenhøjde med deres daglige behov og ønsker.

Erhverv

Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup

The Cube er en karakterisktisk arkitektonisk bygning, som skaber inspirerende arbejdspladser med panoramaudsigt over Øresund i København.