Vi er sat i verden for at skabe værdi
PKA Ejendomme er ejendomsselskab for PKA. Selskabet er ansvarlig for asset management af porteføljen af de direkte ejede danske ejendomme herunder kommercielle og strategiske tiltag på ~200 bolig- og erhvervsejendomme med henblik på at øge værdiskabelsen.
En af vores vigtigste opgaver er at sikre, at ejendommene bliver ved med at udvikle sig med fokus på grøn omstilling og social ansvarlighed, samt at selskabets beboere og kunder også i fremtiden tilbydes tidssvarende og attraktive boligtilbud og lokaleløsninger.
Mød vores ejendomme
PKA Ejendomme er en del af PKA fællesskabet, hvor vi forvalter en ejendomsportefølje med ~200 nye og ældre investeringsejendomme over hele landet, og vi arbejder for at udvikle ejendomme med fokus på grøn omstilling og social ansvarlighed.
Vi har en ambition og et samfundsansvar for at skabe levende rammer, som stadig står til næste generation. Hos os skal mennesker og virksomheder danne fællesskaber i velfungerende omgivelser, der gør hverdagen nemmere og grønnere.
PKA Ejendomme i tal
En del af PKA fællesskabet
Siden 1954 har PKA leveret arbejdsmarkedspensioner til 355.000 medlemmer fra social- og sundhedsområdet – rygraden i velfærdssamfundet. På vegne af medlemmerne forvalter PKA en formue på 400 mia. kr., som blandt andet investeres i sol, vind og ejendomme. PKA investerer medlemmernes pension langsigtet og ansvarligt, så det bliver til gavn for såvel samfundet som for medlemmerne, som er sikret en stabil kontorente og en god økonomi i seniorlivet.
PKA Ejendomme er sat i verden for at forvalte og fremtidssikre de ~200 ejendomme, som er ejet af medlemmerne i PKA.
Med et solidt bagland og et stærkt værdisæt arbejder vi i PKA Ejendomme målrettet efter fortsat at kunne tilbyde en lejeroplevelse, som er ‘mere end blot lokalerne’.